Alu Persienner

Alu persienner kan bruges, hvor der er et behov for at kontrollere lyset samt ind og-udsyn. De leveres i mange modeller, alt efter formålet.

Alu persienner kan monteres i næsten alle slags vinduer efter mål: skrå, gavl, indbygget mellem glas  –  kun fantasien sætter grænser. De leveres i flere lamelbredder: 16, 25, 35 og 50 mm.

Alu persienner produceres i alle regnbuens farver, med elegante mønstre eller i edb-modellen med perforerede lameller, der i lukket stand gør, at skærmen kan ses samtidig med at udsynet bevares. Denne model leveres i børstet stål, guld, krom og alu-look.

Alu persienner leveres, manuelt betjent, fra bredde ca. 20 cm og motorbetjent fra ca. 60 til ca. 300 cm og op til højde ca. 300 cm. De betjenes som standard med drejestang og optrækssnor eller med motor.

Alu persienner er velegnede i næsten alle sammenhænge, da lamellernes overflade kan rengøres med en blød klud, svamp, blød børste eller persiennebørste og evt. mild sæbe og vand.